Nyheder

OL-kvalen intet tilløbsstykke

Skrevet af Jesper Harborg, fre, 05/25/2012 - 09:57
Foto: Sportsagency

Tilskuerkapaciteten i Gigantium bliver sat ned, for at hallen ikke skal se for tom ud, når det danske damelandshold er værter for OL-kvalifikationsstævnet i weekenden. For de vigtige kampe er ikke det store tilløbsstykke. DHF laver derfor kun plads til 3.200 tilskuere i den fleksible hal.


Tilsyneladende er Tunesien og Den Dominikanske Republik ikke modstandere, der siger det aalborgensiske håndboldpublikum så meget. Der er solgt 2.100 billetter til Tunesien-kampen i aften og kun 1.600 til kampen lørdag mod Den Dominikanske Republik. Lidt bedre går det med kampen mod Ruslad, som 2.800 har indløst adgangspas til.


- Konkurrencen med karneval i Aalborg, final four og fodboldlandskamp i Tyskland er svær, når vi samtidig møder en ukendt håndboldnation, siger Anders Sørensen, der er ansvarlig for billetsalget, ifølge dr.dk/P4/Nord.


I december 2010 spillede det danske damelandshold for fulde huse i selvsamme Gigantium under EM-slutrunden.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv