Nyheder

Århus er klar til Skive

Skrevet af Claus Sonne, tir, 02/07/2012 - 14:39
Foto: Sportsagency

Taber Århus Håndbold onsdag aften i Skive, ja så vil aarhusianerne i den grad være involeret i kampen om den direkte nedrykning. Og det har man noteret sig.

 

- Vi er udmærket godt klar over konsekvenserne af ikke at vinde i Skive. Men jeg kan love, at vi både er godt forberedte og 110 procent tændte, siger anfører Mads Lind til aarhushaandbold.dk.

 

Ifølge Mads Lind venter der en kamp i Skive mod et rigtig godt forsvar og et par gode målmænd, der skal danne base for en masse kontraløb.

 

- Skive er kommet i gang – og er et bedre hold, end mange har gjort dem til. Men vi er klar. Vi har arbejdet godt i EM-pausen, hvor der især har været fokus på vores angrebsspil, der er blevet hurtigere og bredere. Alt i alt er jeg fortrøstningsfuld forud for afslutningen på grundspillet, hvor vi skal gå ud og bevise, at vi er bedre end vores nuværende placeringer, lyder det fra Mads Lind

Øvrige nyheder
Arkiv

Nyhedsarkiv