- Nyheder
-
AGK trak mange seere
Skrevet af Claus Sonne, tir, 05/29/2012 - 18:51Foto: SportsagencyHalvdelen af alle danskere, der havde tændt for TV'et, så med, da AG København spillede semifinale i Champions League lørdag eftermiddag og sammenlagt så mere end 600.000 danskere AGK's kampe. I alt anslår EHF, at VELUX EHF Final4 blev set af mere end 25 millioner seere i 117 lande, skriver AGK på sin hjemmeside agkbh.dk.
- Vi rammer omkring 12 millioner danske seere på sæsonen og er med afstand det danske klubhold med flest seere; uanset sportsgren. Det er en bekræftelse på, at vi gør nogle ting rigtigt med produktet og at der er et enormt potentiale i håndbolden. - Samtidig har vi spillet for fulde huse hele sæsonen og med mere end 150.000 tilskuere til vores hjemmekampe ender vi på et gennemsnit over 6.000. Det hører også til i toppen af dansk sport, så på den led, er vi i gang med at runde en utroligt positiv sæson af, siger administrerende direktør Søren Colding og fortsætter:- Det er en utrolig stærk platform, som vi faktisk regner med, bliver endnu stærkere næste sæson. Vi gør dog først endelig status efter finalen i Boxen på lørdag. Det er i sidste ende mesterskabet og titlerne, det hele handler om og TV-mesterskabet er trods alt ikke det vigtigste.
47,8 % af alle seere (451.000) så AG København mod Atletico Madrid, mens bronzekampen mod Füchse Berlin trak en tredjedel af alle seere på tidspunktet (178.000). Til sammenligning blev det danske fodboldlandsholds kamp mod Brasilien lørdag eftermiddag set af 167.000 seere. Den højeste andel af seere til kvindelandskampene i håndbold lå på 34% til kampen mod Tunesien. Denne kamp blev set af mere end en halv million seere, så på alle leder var det en stor dansk håndboldweekend.
