Nyheder

Albrektsen: Det er afgjort

Skrevet af Jesper Harborg, tor, 05/31/2012 - 15:01
Foto: Sportsagency

(håndbold.dk i NRGi Arena) Måske havde Bjerringbro-Silkeborgs trup og stab en fornemmelse af, at AG København ville ende som guldvindere efter de to finaler – men at sagen i realiteten allerede er afgjort efter første finale er en skuffelse for den midtjyske klub.


- Det var hverken, hvad jeg havde håbet eller regnet med, erkender BSV-træner Carsten Albrektsen over for håndbold.dk.


- Jeg havde et stort håb, og jeg synes også, jeg havde et begrundet håb for, at vi kunne få de to finaler afgjort i Boxen på lørdag, men det blev en fuser, sig han.


- Så det er afgjort, mener du?


- Jaja, vi blev udspillet på kryds og tværs, så det er afgjort, det her. Nu gælder det om for os at genvinde vores selvrespekt og vise over for Håndbolddanmark, at vi stadigvæk kan spille håndbold. Og så skal vi ud af den kamp i Herning, så vi stadigvæk kan være stolte af de sølvmedaljer, som vi jo har vundet, siger Carsten Albrektsen.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv