- Nyheder
-
Barud på titeljagt
Skrevet af Claus Sonne, man, 05/28/2012 - 10:35
Foto: Aalborg Håndbold24-årige Niclas Barud, der i næste sæsn skal husere på Aalborg Håndbolds streg, har vundet tre gange guld og en gang sølv med sit svenske hold, Sävehof - og han er kommet til Aalborg for at udvide medaljesamlingen, siger han til klubbens hjemmeside.
- Det er dejligt at vinde titler, og det vil jeg gerne fortsætte med i Aalborg Håndbold. Jeg ser frem til at være på et hold helt i toppen af den danske liga, som er et skridt op ad for mig i forhold til den svenske liga. Vi har kunnet set forskellen på de to ligaer, når vi har spillet Champions League. Der er bedre spillere, mere tempo og mere fysik i den danske liga, siger Niclas Barud, der glæder sig til at kunne koncentrere sig om håndbold 24/7.
- Jeg glæder mig til for første gang kun at have håndbolden at tænke på. Det giver 100 procent fokus, og kroppen får mulighed for at restituere i forhold til den øgede træningsmængde og hårdere kampe, siger Niclas Barud, der er udset til at være makker med Jacob Bagersted i midterforsvaret næste sæson.
