- Nyheder
-
Danmark er eksperter i turneringsafvikling
Skrevet af Claus Sonne, lør, 07/28/2012 - 13:39
Skal man sætte en fællesnævner ved de to danske håndboldhold ved OL peger Eurosports kommentator Kristian Kristensen, på rutinen bag holdene. Begge teams har efterhånden spillede så mange tætte ”bolde” ved store mesterskaber. Og denne kompetence kan ikke købes for penge, det kræver som nævnt erfaring.
- Når flaget stryger til tops, ved både Jan Pytlick og Ulrik Wilbek hvilke knapper der skal skrues på, siger Kristian Kristensen til Håndbold.dk.
Kristensen mener sågar at d' herrer Pytlick og Wilbek er eksperter i dette spil.
- ”De går som udgangspunkt altid ind i kampene for at vinde. Men måden, der vindes på, er altafgørende på den lange bane i en stor turnering. Den kan sågar lade sig gøre at tabe en kamp eller to – men det skal være de ”rigtige”. Jeg ser sjældent kroaternes træner ”dosere” holdet – de spiller i samme gear hele vejen. Det giver selvsagt udfordringer i de sidste afgørende kampe hvor danskerne som regel er knivskarpe. Og det er bestemt ikke tilfældigt, udtaler Kristian Kristensen.
