- Nyheder
-
Esbjerg vil bevise noget
Skrevet af Claus Sonne, tir, 02/07/2012 - 12:44
Foto: KIF VejenTeam Esbjerg kæmper hårdt for at holde trit med kvartetten i toppen af Dame Håndbold Ligaen. Og så har holdet noget at bevise, hvilket skal gå ud over Aalborg DH i tirsdagens kamp.
- Vi har været nede i en mindre bølgedal. Kampen mod Aalborg DH skal bevise, at vi efter to gode kampe for alvor er tilbage på sporet. Jeg vil gerne se fight, og at vi står godt i forsvaret, idet det er fundamentet for at finde tilbage til spillet fra efteråret, siger Team Esbjerg-cheftræner Lars Frederiksen til klubbens hjemmeside og siger følgende om Aalborg:
- Aalborg er altid et ubehageligt hold at møde på udebane, for når det kører spillemæssigt, spiller holdet supergod håndbold. Det består af mange unge spillere og svinger noget i præstationerne, så for os gælder det om at holde med hele tiden, så de ikke får færten af, at de kan vinde.
Vinder Team Esbjerg dagens kamp vil det i øvrigt endegyldigt sikre en plads i slutspillet.
Team Esbjergs trup mod Aalborg:
Målmænd: Kari Aalvik Grimsbø og Marie Staun
Venstre fløj: Jessica Helleberg og Lina Bannerholt
Højre fløj: Kelsi Fairbrother og Nanna Dransfeldt
Streg: Ulrika Ågren, Rikke Zachariassen og Maja Bech Hansen
Bagspillere: Lotte Grigel, Gøril Snorroeggen, Tove Seest og Nina Vassvik Jensen.
