Nyheder

Gode bud på AG-ting i EHF's velgørenhedsauktion

Skrevet af Jesper Harborg, ons, 06/13/2012 - 08:56

I mandags åbnede EHF en auktion på e-bay, hvor forbundet har sat en række unikke merchandice-effekter fra VELUX EHF FINAL4 til salg, og AG København er et populært mandskab, viser det sig efter auktionens to første dage.


- Jeg kan se, at en AG København-trøje allerede er oppe i 150 euro, skriver EHF's chef for medier og kommunikation, JJ Rowland, i en mail til håndbold.dk.


På auktionen kan man byde på blandt andet spilletrøjer, kampbolde og Final4-flag. Mange af effekterne er signeret af spillerne fra de fire Final4-hold, som ud over AG København er Füchse Berlin, Atletico Madrid og THW Kiel. Desuden kan man erhverve sig unikke golfbolde med Final4-logoet præget og Final4-ambassadør Stefan Lövgrens autograf.


Overskuddet fra auktionen går til Deutsche Krebshilfe, en tysk organisation, der bekæmper cancer, som var charity-partner ved Final4.


Du kan komme ind på auktionens hjemmeside ved at følge DETTE LINK.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv