- Nyheder
-
Green ude et halvt år?
Skrevet af Claus Sonne, tir, 07/24/2012 - 13:55
Foto: Team Tvis HolstebroTeam Tvis Holstebros Jakob Green var en af de helt store profiler i sidste sæson, men han risikerer at skulle sidde ude i store dele af den kommende efterårssæson. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer og fortæller om hofteproblemer hos bagspilleren.
- Jeg ved ikke helt, hvad der er galt, men jeg ved bare, det gør ondt. Det generede mig også i sidste sæson, så det er en god idé at få gjort noget ved det, siger Jakob Green til avisen og fortæller, at han skal gennem en kikkertoperation.
- I værste fald kan det betyde en pause på fire-seks måneder. Jeg har svært ved at forholde mig til det, men i så fald vil det være en halv sæson, der ryger. Det vil jeg selvfølgelig være træt af, men det er bedre, at det er den første halvsæson fremfor den sidste,«siger Jakob Green.
