- Nyheder
-
Tvis: Den forkerte klynker
Skrevet af Claus Sonne, ons, 05/16/2012 - 09:07
Foto: Team Tvis HolstebroDet er vist ingen hemmelighed, at AG København ikke er tilfreds med den nuværende TV-aftale, der giver alle ligaklubberne 100.000 kroner i TV-penge for en hel sæson. Men ifølge Jacob Jørgensen, direktør i Team Tvis, så er det ikke AG København, men alle de andre klubber, der bør klynke, fordi københavnerne får særdeles meget eksponering ved at være en del af rigtig mange af sæsonens TV-kampe. Det sagde han i TV Midt-Vests håndboldprogram Overtrådt.
AG København har blandt andet argumenteret for, at klubben bør få flere TV-penge, fordi klubben så hyppigt optræder i TV, men det holder altså ikke, mener Jacob Jørgensen.
- Selv om en enkelt klub får de samlede TV-penge, er der alligevel tale om et forholdsvist lille beløb. Til gengæld er vi nogle, der mener, at det er konkurrenceforvridende ad Pommern til, at AGK optræder i så mange TV-kampe, fordi det giver dem flere muligheder for at sælge reklamer. I forhold til TV-pengene er der jo der, pengene ligger, og vi andre har mistet masser af TV-tid til AGK, lyder det fra Tvis-direktøren.
Hele programmet, hvor der også blev snakket AGK og OL, kan ses her: http://www.tvmidtvest.dk/nettv/?id=14534
