Nyheder

U/18-EM: Danmark fik god start på mellemrunden

Skrevet af Jesper Harborg, tir, 07/17/2012 - 21:29

Danmark fik en god start på mellemrunden ved U/18-EM i Østrig, da Kroatien tirsdag aften blev besejret 28-26.


Efter en skidt dansk indledning fik de rød-hvide fat og skabte en jævnbyrdig første halvleg, der endte 13-13. Var de længe om at komme i gang fra kampens start, kom danskerne til gengæld godt ud efter pausen. På få minutter havde holdet skabt en ganske solid føring, selv om kroaterne aldrig lagde sig ned og lod sig hægte af.


De var ikke sådan at få til at overgive sig, de unge kroater. Omkring midtvejs i anden halvleg var det danske firemåls-forspring, der blev skabt efter pausen, udlignet til 21-21. Om det var et wake-up call for danskerne, eller om kroaterne lod sig lulle i søvn af egen succes, skal være usagt. I hvert fald fik Danmark genskabt en god føring oven på Kroatiens comeback.


Danmark kontrollerede derpå kampen hjem og sikrede sig med sejren en god start på mellemrunden.
 

Danske målscorere:

Lasse Andersson 7, Niclas Kirkeløkke 3, Martin Risom 3, Nicolaj Schytt Nielsen 3, Christian Albertsen 2, Christian Jensen 2, Jonas Tidemand 2, Sebastian Henneberg 1, Magnus Landin 2, Simon Hald 1, Andreas Holst Jensen 1, Kasper Kildelund 1 (DHF)

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv