Nyheder

U/20-VM: Dansk storsejr over Brasilien

Skrevet af Jesper Harborg, ons, 07/11/2012 - 13:39

Danmarks U/20-piger er klar til kampen om 9.-pladsen og kan dermed blive det bedste hold i dårligste halvdel af VM i Tjekkiet. Det står klart efter dagens kamp mod Brasilien, som de rød-hvide vant hele 36-26.


Brasilianerne har ellers imponeret ved VM, men de danske piger var overlegne fra start til slut i dagens kamp, hvor især fysikken gjorde udslaget. Skal man brokke sig lidt, kan man nævne, at forsvaret ikke hele vejen igennem virkede fuldstændig mur- og nagelfast, men overordnet set var det danske spil præget af spilleglæde og optimisme, og kombinationerne flød fint i angrebet.


Julie Aagaard, der brillerede mod Rumænien i går, havde endnu en god dag, selv om det kun blev til to scoringer mod 12 i går. Til gengæld scorede Fie Woller, Anne Cecilie Dornonville de la Cour, Anne Sofie Hjort og Cecilie Mørch Hansen fem mål hver.


I morgen har Danmark hviledag, og på fredag gælder det kampen om niendepladsen, hvor de danske piger skal møde vinderen af opgøret mellem Kroatien og Østrig.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv