- Nyheder
-
Ups - Wilbek & Co. missede træning
Skrevet af Claus Sonne, ons, 07/25/2012 - 19:43
Foto: London 2012De danske europamestre skulle onsdag aften for første gang havde trænet i London, men sådan gik det ikke. Årsagen er trafikken.
- Transporten gennem London tog desværre længere tid end forventet, meddeler Danmarks Idræts-Forbund ifølge Ekstra Bladet.
Håndboldherrerne træner derfor første gang torsdag formiddag fra kl. 10, skriver avisen. Til gengæld træner de danske kvinder som planlagt fra kl. 21 i Copperbox, hvor alle håndboldkampe under OL afvikles.
